Konkurrencer


Alle hold deltager i 3 nationale konkurrencer, enkelte hold kan også deltage i en udenlandsk konkurrence. 

Der er en forventning om, at udøveren deltager i alle konkurrencer, da store dele af træningen er bygget op netop omkring disse konkurrencer. 

Kan man af den ene eller anden grund ikke deltage, skal dette meldes ud til træneren hurtigst muligt. 


Hvor afholdes disse konkurrencer ? 


Konkurrencer går på skift hos klubberne i Danmark, så de bliver afholdt både på Sjælland, Fyn og Jylland. Der må påregnes udgífter til transport og evt. overnatning i forbindelse med stævnerne. 
Som udgangspunkt står man selv for transport og overnatning, men klubben kan i nogle tilfælde være behjælpelig. 
Muligheden for fællestransport vil blive taget op, hvis der er ønsker om dette. 

Til konkurrencerne sidder forældre sammen i klubbens fan område. billetter til konkurrencer for familie og venner kan købes via en ekstern udbyder. link hertil offentliggøres så snart vi har det fra vores forbund. 


Alle hepper på alle. Det betyder, at vi hepper på alle klubbens hold. Men også alle de andre klubber. dette er god skik og godt sportsmandsship.

Det giver også bare en rigtig god stemning i hallen. 


Der skal betales et deltagergebyr til hver stævne prisen ligger på ca. 300 kr. 
Dette skal betales igennem Holdsport ved tilmelding til konkurrence.
Der vil være mulighed for at bestille mad til udøveren. 

Der vil også være mulighed for at bestille stævne T´shirt og sløjfer igennem webshoppen.


Til konkurrencer skal udøveren selv anskaffe sig helt hvide sko med en blød/bøjelig sål og klubstrømper.


Uniform udlånes af klubben mod et depositum. 

Udøveren er erstatningspligtig ved skader, bortkommelse og misligholdelse.


Medbring en bluse med lynlås, som udøveren skal tage over uniformen, når der indtages mad og drikke. 


Det kan være en god ide til konkurrencer at medbringe en pude at sidde på ( det er lange dage ) og måske et par ørepropper, da musikken kan være høj.